Hotel i Taipei øger antallet af reservationer med strategi for ledige værelser

Beimen WOW Poshtel tilbyder både private og fælles værelser til rejsende i centrum af Taipei. Hotellet oplevede en stigning i antallet af reservationer og indtjening efter tilføjelsen af ledige værelser seks til 12 måneder frem i tiden og brug af tilbud til at få gæster til at reservere tidligt.

 Mindre kædehotel

  22 værelser

  LGBTQ-venligt

150%

stigning i antallet af nettoovernatninger på Beimen WOW Poshtel efter tilføjelse af ledige værelser langt ud i fremtiden

392%

stigning i indtjeningen efter tilføjelse af ledige værelser langt ud i fremtiden

Problemet

Som General Manager hos Beimen WOW Poshtel har Janet Chen et primært mål om at fylde så mange senge som muligt. Markedet i Taipei er meget konkurrencepræget med næsten 1,5 millioner søgninger på Expedia Groups hjemmesider hver eneste dag. 

Denne ejendom adskiller sig fra andre hoteller, da den henvender sig til et bredt udvalg af gæster med alt fra private værelser og badeværelser til sovesale med fælles badeværelse.  

Janet Chen var klar over, at hun var nødt til at tænke kreativt for at få Beimen WOW Poshtel til at skille sig ud fra konkurrenterne og skaffe flere reservationer for at øge antallet af nettoovernatninger på ejendommen. Janet Chens Expedia Group Market Manager gav indsigt i markedet i Taipei, og sammen lagde de en plan, som skulle hjælpe med at opnå Janet Chens mål, samtidigt med at den gennemsnitlige overnatningspris blev holdt på et passende niveau.

"Det er nemt for os at oprette tilbud i Partner Central, da vi kan ændre dem dagligt i stedet for at skulle angive en specifik varighed. Vi er afhængige af onlinerejsebureauer for at sælge værelser, så tilbud fungerer rigtig godt for os."

Janet Chen

General Manager

Beimen WOW Poshtel

Løsningen

For at maksimere reservationspotentialet anbefalede Janet Chens Market Manager, at hun lagde en langsigtet strategi for reservationer. Ved at tilføje ledige værelser på fremtidige datoer kunne Janet Chen tiltrække rejsende, der søgte efter reservationer seks til 12 måneder før afrejse. 

For at gøre det endnu mere attraktivt for rejsende at reservere tidligt oprettede Janet Chen adskillige tilbud, som gav rabat baseret på, hvor lang tid i forvejen rejsende reserverede deres ophold. Disse tilbud ved tidlig reservation startede på mindre beløb og gav helt op til 50% rabat på reservation flere måneder i forvejen. Janet Chen oprettede også rabatter for gæster, der reserverede to eller flere nætter, for at opmuntre rejsende til at overnatte længere på ejendommen end planlagt.

Da hun havde tilføjet ledige værelser for de næste seks til 12 måneder, oplevede ejendommen en stigning i antallet af nettoovernatninger på 150% og en stigning i indtjeningen på 392%.

Fremtiden

COVID-19-pandemien har påvirket turismen verden over, og Janet Chen har oplevet konsekvenserne i Taiwan og på ejendommen. Ved at lægge en langsigtet strategi for reservationer er Janet Chen tryg ved, at hun kan opnå reservationer fra rejsende, der gerne vil udforske verden igen, når det er sikkert.

Tilbuddene opmuntrer også rejsende til at reservere datoer i fremtiden allerede nu, selv hvis de er usikre på, hvornår de kan rejse igen.

Janet Chen og resten af teamet hos Beimen WOW Poshtel drager fordel af det langsomme tempo i øjeblikket ved at renovere værelserne, og de benytter deres nye langsigtede reservationsstrategi til at sælge flere overnatninger i det nye år.

Rejser vil helt sikkert vende tilbage, og hoteller med en langsigtet reservationsstrategi, som tilføjer ledige værelser seks til 12 måneder frem, vil være i stand til at opnå flere reservationer i de kommende måneder og år.