Hotel i Miami opnår flere reservationer med fleksible politikker under pandemien

I hjertet af South Beach i Miami ligger Dream South Beach, som bruger fleksible afbestillingspolitikker til at opnå reservationer, mens rejsende langsomt vender tilbage.

 107 værelser

 Mindre kædehotel

 VIP Access-samarbejdspartner

Problemet

Få skridt fra kysten i Miami Beach ligger Dream South Beach i art deco-stil og med service i verdensklasse. Dette hotel så til, mens COVID-19-pandemien forvandlede det livlige og solrige South Beach-kvarter til en spøgelsesby. Afbestillingerne væltede ind, og den 20. marts lukkede Miami Beach Kommune alle lokale hoteller helt.

Da Dream South Beach igen kunne åbne i juni, var belægningen lavere end normalt, og hotellet måtte skære ned i personalet. For Olivia Yeran Nam, der er Area Director of Revenue Management hos Dream South Beach, var det tid til at tænkte kreativt for at opnå en større andel af den tilgængelige efterspørgsel på markedet.

Som mangeårig samarbejdspartner med Expedia Group brugte Olivia Yeran Nam Partner Centrals analyseværktøjer til at finde ud af, hvordan de lokale konkurrenter klarede sig. Disse data hjalp til at starte en samtale mellem Olivia Yeran Nam og hendes Market Manager om strategier til at øge antallet af reservationer fremover.

"Det er tydeligt, at det er nødvendigt for os at have en fleksibel afbestillingspolitik. Ved at samarbejde med Expedia Group om en mere fleksibel tilgang opnår vi vores fair markedsandel."

Olivia Yeran Nam

Area Director of Revenue Management

Dream South Beach Hotel

Løsningen

Olivia Yeran Nam kunne konkludere, at hun var nødt til at gøre det nemmere at reservere for at opnå flere reservationer. Hoteller med mere fleksible afbestillingspolitikker opnåede en større markedsandel. Rejsende ville gerne være trygge med mulighed for afbestilling op til 24 timer inden indtjekning og fuldt ud refunderbare priser, da rejserestriktionerne hele tiden ændrede sig.

Olivia Yeran Nam oprettede nye afbestillingspolitikker i Partner Central. Dette automatiserede processen, så rejsende selv kunne opdatere reservationer, og det sparede en masse tid, som hotellet i stedet kunne bruge på gæsteservice og daglige administrationsopgaver på ejendommen. 

Takket være de nye politikker oplevede Olivia Yeran Nam hurtigt en effekt. Antallet af reservationer voksede, alt imens hun tilpassede sig de rejsendes ønske om kortere afbestillingsperioder.

Takket være det øgede antal overnatninger var Dream South Beach blandt de tre mest populære hoteller i Miamis South Beach og nummer ét inden for deres stjerneklassifikation. Dream South Beachs afbestillingsfrekvens har konsekvent været mere end 7% lavere i forhold til lignende ejendomme. 

Fremtiden

Olivia Yeran Nam tror på, at fleksible afbestillingspolitikker har hjulpet til at øge både opmærksomhed og markedsandel, da hendes ejendom nu vises med refunderbare priser, som er et populært søgefilter. 

Efterhånden som antallet af reservationer vender tilbage til normalen – weekendreservationer er faktisk næsten oppe på samme niveau som sidste år – har Olivia Yeran Nam planer om at forlænge disse afbestillingspolitikker og refunderbare priser til midten af næste år. 

Når gæster er trygge ved at reservere i forvejen, uanset om de rejser indenrigs eller internationalt, kan Dream South Beach holde sig i spidsen på South Beachs hotelscene, når rejser genoptages.